Den tavse skov · Jørgen Strunge · musik af Vaev
(Forslag: Fuldskærm og skru op for lyden)
Lyskvanter, springende partikler, bølger af energi. Sådan viser skoven sig for os i ’den tavse skov’. Genkendelig og alligevel ikke helt, for hvad er skoven, når den står frem som sig selv og træder ud af det spejl, vi vanligvis ser den igennem og identificerer den med?
Den tavse skov unddrager sig vores sanser. Kunne vi virkelig se og høre skoven, ville vi være i en anden verden, skovens egen, hvor alt udveksles, opstår, forsvinder og omdannes. Vi ville se atomernes støj og høre skovens kommunikation i højfrekvente bølger og vibrerende serier af lys og mørke, kaos og harmoni. Vi ville se og høre kvanterne springe og partikler samles som små meteorer i kraftige byger eller flimrende dans. Måske ville vi også se smukke og sære gevækster af superstrenge gro ud af skovbundens atomer og høre et forvildet nordlys vibrere mellem stammerne?
Hvis vi kunne, ville vi se og høre den evigt vekslende gennemprøvede, men også konstant prøvende og fornyende, samtale i den tavse skovs vibrerende og kaleidoskopiske univers.
Gennem 38 billeder viser skoven sig frem i flygtige øjeblikke, tilbagelænet ro, ydre storme og indre kampe. Lydbilledet fastholder og understøtter skovens skiftende fortællinger om sig selv, skævt og fremmedartet, konstant, stigende, faldende, afbrudt og vedholdende, det er lyden af jord og luft, vækst og tid, henfald, frembrud, erfaring, gentagelse. Det hele i en sær indbyrdes forbindelse, der får skoven til at tale i sin helt egen toneart, samtidig med at vi bladres igennem dens helt personlige fotoalbum.
Den tavse skov taler til samtiden om, hvad den er, hvad naturen er, når den befris fra menneskers romantisk spejlende forestillinger såvel som tingsliggørelse, ligegyldighed og materielle udnyttelse.
Værket er en impressionistisk fremstilling af naturens for os usynlige og tavse, men allestedsnærværende energetisk flygtige og vekslende virkelighed.
Birgitte Stær